Nyheder 2020
Nyheder

Retningslinjer for ansvarlig genåbning af folkekirken

Folkekirken kan nu holde andagter, gudstjenester og andre aktiviteter igen

Sent søndag aften udsendte Kirkeministeriet retninglinjerne for den forsvarlige genåbning af folkekirken og andre trossamfund.

Hovedpunkterne er, at der skal være en person for hver fire kvadratmeter gulv og en række særlige hygiejneforanstaltninger såsom håndvask og brug af handsker ved uddeling af fødevarer (bla. oblater).

Følgende retningslinjer gælder:

  • Der må højst være en person pr. fire kvadratmeter. Der skal være én meters afstand mellem alle tilstedeværende og to meter, hvis der er sang.
  • Der skal bruges handsker ved uddeling af nadver.
  • Der skal hænge informationsmaterialer om, at man skal isolere sig i hjemmet, hvis man har symptomer, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • Der skal være håndsprit eller lignende tilgængeligt

Desuden anbefales det, at særligt sårbare grupper ikke deltager ved gudstjenester, og overvejer deres deltagelse ved bisættelser og begravelser.

 

Hent informationsmateriale

Læs retningslinjer fra Kirkeministeriet omkring forsvarlig genåbning af folkekirken

Materiale til ophængning i kirkerne kan hentes i materialebanken på folkekirken.dk

Retningslinjer indendørs
Retningslinjer udendørs
Nadver
Salmesang
Menighedshuset