Nyheder 2020
Nyheder

Ny præst og ph.d.-studerende skal undersøge forholdet mellem stat og kirke

26-årige Nicolai Røge blev torsdag ordineret i Maribo Domkirke. Han ansættes dels som præst i Rudbjerg Pastorat og dels som ph.d.-studerende på teologi. Mød ham her.

Nicolai Røge ved siden af en buste af D.G. Monrad, hvis kirkepolitik var emnet for Nicolai Røges speciale. Foto: Marlene Laursen.

FAKTA

Blå bog

Nicolai Røge 
26 år
Bor i Odense med sin kæreste Mathias
Blev cand.theol. i foråret 2020 på en guldmedaljeafhandling om D.G. Monrads kirkepolitiske udvikling i perioden 1842-1863.
Har tidligere været engageret i Holsted menighedsråd, skoletjenesten i Næstved Provsti samt Studentermenigheden i København, og er på nuværende tidspunkt frivillig ungekoordinator i Charter af Europæiske Landdistrikter, Næstved Kommune.

Du skal være sognepræst her i stiftet og samtidig skrive en ph.d. i teologi på Københavns Universitet. Hvad skal dit ph.d.-projekt handle om?

- Jeg skal forske i forholdet mellem kirke og stat undersøgt gennem tre nyere, kirkelige sager fra de seneste 20 år. Det er sager, som har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om forholdet mellem kirke og stat er i ubalance her i Danmark. 

Det drejer sig om Tove Fergo, der som nytiltrådt kirkeminister i 2001 såede tvivl om kirkens arbejde med en ny salmebog. Så var der loven om vielse af homoseksuelle fra 2012 under kirkeminister Manu Sareen, hvor vedtagelsen af en lov i Folketinget tvang folkekirken til at udarbejde et vielsesritual for to af samme køn. Den tredje sag handler om betænkning 1544 fra 2014, hvor man forsøgte at ordne folkekirkens styre ved lov. Her anbefalede et flertal i det nedsatte udvalg, at folkekirken fik en demokratisk synodeordning, men kirkeminister Marianne Jelved lagde forslaget i graven, fordi der ikke var opbakning til det i Folketinget.

Hvorfor er forholdet mellem stat og kirke interessant?

- Jeg har beskæftiget mig med det lige siden, jeg begyndte at læse teologi. Jeg blev selv indigneret i kølvandet på betænkning 1544, fordi jeg kunne se, hvad det betød i Sverige, at man løsrev kirken fra staten. Den svenske kirke blev politiseret og gled ud af folks bevidsthed og markedsgjort som et fitnessabonnement, man kan vælge til og fra, frem for at være et fælles grundlag. Selvom det konkret ikke var det, der var tilfældet med betænkningen, så kunne jeg alligevel se, hvor arbejdet med den bar hen.

Jeg synes, det er interessant at undersøge, hvilke argumenter man har brugt til at legitimere politisk indblanding i kirkens indre anliggender, og ikke mindst de mange forskellige kirkeopfattelser, som har vist sig under de her sager. Jeg vil undersøge, hvad der får folkekirken til at fungere trods forskelligheder. Folkekirken er som en humlebi, der ikke ved, at den ikke kan flyve. Så hvad er det der gør, at den flyver, og ikke dratter ind i alt muligt?

Hvad har coronatiden vist os om forholdet mellem stat og kirke?

- Det har i hvert fald været med til at sætte forholdet på spidsen. Det var logisk, at folkekirken lukkede sammen med resten af samfundet, for alt lukkede jo. Men spørgsmålet opstår, når ting åbner igen, og man skal diskutere hvilket tempo, de skal åbne i. For er det kirken selv, der vælger, om man vil åbne eller fortsat skal holde lukket? Det kommer jeg nok også til at se lidt nærmere på.

Hvad er dine forventninger til præstestillingen i Rudbjerg Pastorat?

- Arbejdet som præst har hele tiden været mit endemål, det var grunden til, at jeg begyndte at læse teologi i sin tid. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde menighederne og være en del af det samfund og være præst for de mennesker, der bor der. 

Faktisk var jeg tilbage i 2016 i præstepraktik på Vestlolland hos sognepræst Janne Svensson. Så jeg har gode minder fra arbejdet og egnen, og det var en spændende oplevelse at prædike i Kappel Kirke.

Hvad er din private baggrund?

- Jeg bor i Odense med min kæreste, som læser designkultur i Kolding. Jeg er født og opvokset i Næstved, og da jeg skulle læse teologi på universitetet, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke er storbymenneske i den forstand. Så jeg blev boende i Næstved, mens jeg læste, og havde studiejob som kordegnevikar i Holmens Kirke, København. Jeg har også siddet i menighedsrådet i Holsted Sogn og været engageret i skoletjenesten i Næstved Provsti. Så det kirkelige arbejde har altid fyldt meget.

Sagde du, at du kun er 26 år?

- Ja, altså det er nok mit engagement, der driver mig. Jeg tror på, at man har en forpligtelse på at gøre noget der, hvor man er sat i verden. Man må virke, hjælpe til og tage ansvaret på sig for det, vi er fælles om.

Nicolai Røge indsættes i embedet ved en gudstjeneste i Vestenskov Kirke søndag den 20. september klokken 14.00. 

Læs ordinationstalen her

Se billeder fra ordinationen:

Nicolai Røge (th.) blev ordineret af biskop Marianne Gaarden i Maribo Domkirke torsdag den 27. august. Alle fotos: Marlene Laursen.

Domprovst Anne Birgitte Reiter prædikede ved ordinationen.

Når en ny præst ordineres, er der tradition for håndspålæggelsen, hvor stiftets præster og biskoppen lægger hånd på den nye præst, mens de beder for ham eller hende.

Nicolai Røge og biskop Marianne Gaarden efter ordinationen.

Nicolai Røge underskriver præsteløftet i landemodesalen i Maribo Domkirke.