Nyheder 2019
Nyheder

Nye ordinander: Kirkesanger og lektor er nu blevet præster i stiftet

I juni blev to nye præster ordineret i Maribo Domkirke. De kommer til kaldet med spændende meritter fra musikkens og universitetets verden. Mød dem her 

De to nye ordinander Lizet Jane Wendt (th.) og Marlene Ringgaard Lorensen (tv.) på vej ud af Domkirken sammen med biskop Marianne Gaarden i midten. Foto: Mogens Warrer.

Blå bog: Lizet Jane Wendt
Nyordineret og ansat som sognepræst i Horslunde- og Nordlunde Pastorat.

- Hvem er du?
Jeg hedder Lizet Jane Wendt, er 53 år og bor i Nakskov. Jeg har 4 piger i alderen 22-30 år, og jeg er gift med Johnny, der arbejder i Guldborgsund kommune.

- Har du længe gerne villet være præst?
Jeg har i små 30 år været kirkesanger ved Sankt Nikolai Kirke i Nakskov. I min barndom boede jeg på Ole Kirks Allé, og jeg har både sunget i Stormarkskirkens pigekor og været aktiv som leder i dens mange klubber på min ungdomsårgang. 

Jeg har villet være præst, siden jeg var 14 år gammel, og efter min gymnasietid læste jeg teologi i Århus, men jeg endte med at give op, fordi jeg dumpede sprogfagene (på teologistudiet skal man studere oldgræsk, latin og hebraisk, red.).

Derefter vendte jeg hjem til Lolland og arbejdede i et supermarked. Da fik jeg jobbet som kirkesanger om søndagen ved siden af - et job, som jeg også havde, da jeg gik i gymnasiet. Efter min barsel med mit andet barn fik jeg tilbudt kirkesangerjobbet som deltidsjob, og det har jeg haft lige siden.

Jeg har altid gerne villet læse teologi færdigt, og i 2013 da mine piger alle var voksne begyndte jeg på studiet igen. Jeg blev bachelor i 2016 og kandidat i januar i år. Pastoralseminariet blev færdiggjort i juni og da var jeg så heldig, at stillingen som præst i Horslunde- og Nordlunde Pastorat var slået op, så jeg søgte den. 

Jeg kender Horslunde og omegn, og især dets ry for at være et solidt landsbysamfund, hvor befolkningen har et godt sammenhold. Jeg har altid gerne villet blive på Lolland eller Falster. Så jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes. Det gode ry har Horslunde og Nordlunde levet op til, og det har været så fantastisk at opleve den måde, hvorpå man i de tre menighedsråd har budt os velkommen allerede nu. Det er jeg meget taknemmelig for.

- Er der noget særligt ved jobbet, du glæder dig til?

Jeg glæder mig især til arbejdet med at sætte fokus på sang og musik ude i sognet. Jeg har planer om at lave et børnekor sammen organisten, og det skal nok blive godt. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med de øvrige præster i stiftet, mange af dem kender jeg jo i forvejen fra min kirkesangertid. Ja, jeg glæder mig i det hele taget til det daglige samarbejde med alle ansatte i sognet.

- Har du en yndlingssalme?

Som kirkesanger har jeg sunget mange salmer, og min absolutte yndlingssalme er “Hil dig, frelser og forsoner”. Den er så stærk en påskesalme, og den har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Den kan noget med sine stærke billeder, den har en tak for Jesu lidelse og død, og samtidig er der et håb om opstandelse og genkomst i den.

 

Blå bog: Marlene Ringgaard Lorensen
Nyordineret præst og ansat som ulønnet hjælpepræst i Væggerløse Pastorat.

- Hvem er du?

Jeg er cand.theol. fra Københavns Universitet med et års studier på Vanderbilt Divinity School i Nashville, Tennessee. Efter kandidatstudiet fortsatte jeg med at forske i prædikenlære. I min ph.d. afhandling undersøgte jeg de forskellige roller, tilhørerne spiller for prædikenens forberedelse, afholdelse og eftervirkning. I prædikenforberedelsen kan tilhøreren fungere som en stiltiende idealtilhører, som stråmand eller som prügelknabe, men også som eksplicit samtalepartner f.eks. i et prædikenværksted. Mens prædikenen bliver holdt, bliver de medlyttende til medforfattere i den forstand, at de går i interaktion med prædikenen ud fra deres egne associationer, kritik eller kontemplation (som Marianne Gaarden og jeg sammen har beskrevet i vores fælles artikel ”Listeners as co-authors”).

Efter ph.d.’en tilbragte jeg et år som ”visiting scholar”, hvor jeg underviste og forskede i homiletik på Duke Divinity School i North Carolina, og i 2012 blev jeg fastansat som underviser og forsker i Praktisk Teologi på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, hvor jeg fortsat er meget glad for at være.

Det er stadig prædikenen, der er centrum for min forskning. I tillæg har jeg gennem de seneste år foretaget feltstudier, interviews og analyser af møder mellem flygtninge, særligt konvertitter fra Mellemøsten, og folkekirken.

- Hvem er du privat?

Jeg er gift med Peter Lorensen. Sammen har vi Markus på 15, Freja på 13 og Lukas på 11 år. Jeg holder meget af sang og musik, særligt fællessang og klaver. Vi flyttede fra København til Solrød Strand for nogle år siden, og det at overtage en have og en vildtvoksende vinstok har vækket en dyb glæde ved at så og høste. Jeg glæder mig i disse dage over blomstrende blå Congo kartoffelplanter og solvarme jordbær.

- Har du længe gerne villet være præst, eller er det nyt?

Jeg blev meget optaget af Søren Kierkegaard, da jeg gik i gymnasiet, og overvejede om jeg skulle læse filosofi eller teologi. Mit valg af teologi og overvejelser om at blive præst blev meget opmuntret af mine år i den anglikanske kirke i USA, hvor en stærk prædikentradition, liturgisk forankring og kirkeligt socialt hjælpearbejde gik hånd i hånd på en meget fin måde. Da jeg startede med at læse teologi, var jeg meget opsat på at blive præst, men netop min interesse for prædikenen og teologiens praksis viste sig at være efterspurgt på universitetet, hvorfor jeg blev opfordret til at fortsætte med min forskning og formidling om teologiens praksisdimensioner.

- Hvad er din tilknytning til Væggerløse-egnen?

En af mine nærmeste veninder har været sognepræst i Majbølle, min søster er gymnasielærer på Nykøbing Katedralskole og bor i Nagelsti. Vi elsker at besøge dem deres sommerhus på Askø. Og så er en af mine nærmeste kolleger jo blevet biskop på Lolland-Falster...

- Hvad glæder du dig mest til ved præstearbejdet?

Som ulønnet hjælpepræst kommer min indsats primært til at handle om højmessen, og jeg glæder mig meget til at skulle prædike oftere. I modsætning til tidligere, hvor jeg har været ikke-ordineret gæsteprædikant i ind- og udland, glæder jeg mig nu meget over at være blevet kaldet af en menighed og at kunne forrette hele gudstjenesten. Dertil glæder jeg mig over, at sangen og musikken er en så stor del af højmessen. Det er en gave at have sang og musik som en del af mit arbejdsliv!

- Har du en yndlings-prædikentekst?

Der er mange gode prædikentekster, og både de svære, provokerende og de meget velkendte kan på forskellige måder udfordre og inspirere. Hvis jeg skal fremhæve én foretrukken prædikentekst må det være Vandringen til Emmaus, 2. påskedag.  Indsat i en stærk, narrativ rammefortælling rummer den hele evangeliet og forkyndelsen af Jesu liv, død og opstandelse. Den sammenkobler skrifterne og nadveren på en måde, som på én gang adresserer menneskets blindhed og døvhed, men samtidig illustrerer Guds overraskende nærvær, som kommer bag på os, men bliver levende i måltidsfællesskabet.