Nyheder 2019
Nyheder

Fælles løsning på dilemma om pension

Der er enighed om en løsningsmodel, hvor den samlede kirkeskat kan holdes i ro, selvom udgifterne til tjenestemandspension stiger

De tjenestemandsansatte kirkefunktionærer vil også i fremtiden få udbetalt den pension, de har ret til. Foto: Folkekirken.dk.

Danskernes levealder stiger, og samtidig er renteniveauet historisk lavt.

De to ting betyder, at omkostningerne til livsvarige pensioner stiger. Og det berører også folkekirkens pensionsforpligtelse overfor tjenestemandsansatte kirkegårdsledere, kordegne og organister m.fl.

For at sikre, at folkekirken også i fremtiden kan udbetale de pensioner, som de tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har ret til, har medlemmerne af den såkaldte budgetfølgegruppe for folkekirkens fællesfond, indstillet til kirkeministeren, at pensionsforpligtelsen dækkes solidarisk af fællesfonden. Kirkeministeren har tiltrådt indstillingen. 

Kirkeskat vil ikke stige
Folkekirkens fællesfond skal tilføres flere penge for at klare pensionsforpligtelsen, og det betyder, at den andel af kirkeskatten, der tilgår fællesfonden, forøges med ca. 70 mio. kr. om året.

Budgetfølgegruppen, som repræsenterer Landsforeningen af Menighedsråd samt provster og biskopper, forventer, at den løsning, de er nået frem til, kan håndteres uden at den samlede kirkeskat stiger. 

Det betyder, at der skal ske en omprioritering af økonomien lokalt, og at menighedsråd og provstier fremover i gennemsnit skal spare 1,22 procent på drifts- og anlægsbudgettet. Der bliver god tid at planlægge, hvor der kan omprioriteres, for besparelsen skal først træde i kraft fra 2021. Indtil da finansieres hensættelserne til pension af fællesfondens egenkapital.

Langsigtet løsning
Formanden for provsteforeningen, Peter Birch hilser aftalen velkommen.

”Jeg synes, vi har fundet en fornuftig måde at løfte pensionsforpligtelsen på. Jeg er glad for, at fællesfonden bidrager til løsningen. Det betyder, at vi kan vente med at hæve landskirkeskatten til 2021. Det giver provstierne og menighedsrådene et år til at få nogle grundige drøftelser af, hvordan den lokale økonomi tilpasses den nye situation,” siger han.

Læs budgetfølgegruppens indstilling til kirkeministeren her
Læs Kirkeministeriets pressemeddelelse her
Læs Landsforeningen af Menighedsråds omtale her

Fakta

Det betyder pensionsforpligtelsen

Selv om folkekirken over de senere år stort set er gået bort fra tjenestemandsansættelse af kirkefunktionærer, så er der stadig omkring 800 aktive og 1000 pensionerede tjenestemænd, som har ret til livsvarig pension, ligesom omkring 200 ægtefæller og børn har ret til pension efter en afdød tjenestemand.

 

Kirkeministeriet fik derfor i 2018 foretaget en genberegning af pensionsforpligtelsen på grundlag af et nyt og opdateret beregningsgrundlag fra pensionsbranchen, som også tager højde for, at pensionsmidler i dag forrentes lavere end tidligere antaget.

 

Den nye beregning anslår den samlede pensionsforpligtelse fra 2018 og frem til ca. 6,1 mia. kr. i nutidskroner. Det arbejdsgiverbidrag på 18,4 % af kirkefunktionærernes løn, som blev indført i 2007, bidrager til sammenligning kun med 0,45 mia. kr., blandt andet fordi der gradvist bliver færre og færre aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer i takt med udfasningen af ansættelsesformen.

 

Den resterende del af forpligtelsen dækkes af folkekirkens fællesfond, som siden 2007 har foretaget årlige hensættelser til formålet. Genberegningen af pensionsforpligtelsen betyder, at fællesfondens pensionshensættelser må øges i en årrække fremover, nærmere bestemt fra ca. 105 mio. kr. om året til fast 200 mio. kr. om året.