Nyheder 2019
Nyheder

Kort teologibog er et vovet men spændende eksperiment

BOGANMELDELSE: Kan seks års teologistudie koges ned til en bog på under 300 sider? Næppe, men Michael Esper Andersens bog om teologi for lægfolk er vovet, underholdende - og stedvis til irritation for læseren, skriver stiftsrådsformand Susanne Møller

Illustration fra bogen "Hvad præster lærer om Gud, Jesus og mennesker".

Af Susanne Møller, formand for Stiftsrådet

Michael Esper Andersens bog "Hvad præster lærer om Gud, Jesus og mennesker" kunne han også have kaldt ”Teologi for utålmodige lægfolk” eller bare ”En bog for dem, der er nysgerrige efter at vide noget om teologistudiet”. Men bogens undertitel ”Spar seks år på universitetet” pirrer nysgerrigheden, og så er man jo som forfatter godt i gang.

Bogen er pædagogisk opbygget, og indholdet er delt op i kapitler, svarende til teologistudiets fem store fagområder: Logikken i kristendommen, kaldet dogmatik, Etik og religionsfilosofi, Kirke- og teologihistorie, Fortolkning af Det Gamle Testamente og Fortolkning af Det nye Testamente. Bogen er skrevet ud fra en protestantisk synsvinkel med fokus på nogle af de forskelle, der kendetegner protestantismen og katolicismen.

Hvert afsnit indledes med en optakt til emnet, og det afsluttes med en opsummering og spørgsmål til eftertanke. Det bliver derfor til mange gentagelser, og jeg er ikke sikker på, at det fremmer forståelsen. Det er snarere en kilde til utålmodighed og lettere irritation over, at begreberne er unødigt forenklet.

Teksten rummer mange faktabokse og har mange ordforklaringer undervejs, hvilket gør et ellers vanskeligt tilgængeligt stof lidt lettere at læse og lettere at fordøje. Forfatteren er på den uvidende læsers side og kommer med varsler om, at det ”nu bliver svært”, og ”den tager vi lige en gang til”. Sådanne regibemærkninger kan læseren måske opfatte som lidt nedladende.

Ambitionsniveauet er højt hos forfatteren, der ikke går af vejen for et lille lynkursus i såvel oldgræsk som oldhebraisk. Det er ganske interessant for en ikke-sagkyndig. Et andet eksempel er forståelsen af det, man kalder ”det synoptiske problem” - altså sammenligning af evangeliernes forskellige versioner af beretningen om Jesus’ liv. Her mærker man som læser, hvor vigtigt det er for forfatteren, at man forstår det rigtigt.

Der er også plads til ironi i teksten, eksempelvis når det handler om katolicismen, hvor en overskrift lyder: ”Jobudvikling for paver… ” og et andet sted: ”Er man ekskommunikeret, er ens chance for at få evigt liv stærkt reduceret.”

Et andet slagord hedder ”Askese – hvis du er træt af Ferrarier og kaviar”. Det siger nok mere om forfatterens holdning til biler og god mad end om selve askese-begrebet, ligesom de personlige synspunkter stikker frem i en fortolkning af Esajas Bog:  ”I Guds kommende rige er det åbenbart igen slut for mennesker med at nyde en velstegt bøf og få en god hummer.” 

Michael Esper Andersen kommer langt omkring i sin bog om teologi, og han formår at give et lille, men absolut ikke uinteressant, indblik i teologiens omfattende verden, som den er beskrevet i kilometervis af bøger, her kogt ned til cirka 230 sider. Det har tydeligvis været vigtigt for forfatteren, at læseren ikke kedede sig og sprang fra undervejs.

Efter at have læst bogen vil jeg nu nok håbe, at præsterne lærer andet og mere, end hvad der behandles og beskrives i denne gennemgang af teologistudiet. Bogen er et spændende eksperiment og måske også lidt af et vovestykke, set med hærdede teologer og grånende folkekirkepræsters øjne.

Man bliver ikke præst af at læse den, men man er godt underholdt, mens man læser - så god fornøjelse med studiet.