Nyheder 2018
Nyheder

Påsken er et fortættet og intenst forløb

Der er næppe nogen, der kommer igennem et menneskeliv, uden på et tidspunkt at kunne sige det samme, som Jesus gjorde på korset: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”


Af biskop Marianne Gaarden

Selvom det ikke mærkes på vejret, så står påsken for døren, folkekirkens vigtigste højtid. En travl tid for præster med mange arrangementer og flere gudstjenester i træk. Kernen i kristendommen udspilles i de afgørende dage, der gennemleves i påskedagene. Det understøttes af det faktum, at over en tredjedel af evangelierne handler om det, der skete i påskedagene. Det er et fortættet og intenst forløb, hvor hele den menneskelige eksistens vilkår gennemleves: fra Palmesøndags ophøjelse og falske illusioner, over Skærtorsdags svigt og bedrag til Langfredags fornedrelse og ydmygelse samt dødsangst, død og fortvivlelse. Der er næppe nogen, der kommer igennem et menneskeliv, uden på et tidspunkt at kunne sige det samme, som Jesus gjorde på korset: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Også vi mennesker oplever i perioder af vores liv at føle os forladt og som korsfæstet – ikke nødvendigvis til et kors, men måske til en livssituation.

Trods evangeliernes udførlige beretning om påskedagenes hændelser, så hører vi ikke meget om Påskelørdag – mellem død og opstandelse – hvor Jesus befinder sig i graven. Den dag bliver der ofte ikke talt så meget om; den er overladt til vores egen forestillingsevne. Igennem teologiens historie har man gjort sig forskellige forestillinger om Påskelørdag. En af disse forestillinger udforsker Gitte Buch Hansen, lektor i Ny Testamente på KU, i en lille postcast.

Påskedag er kirkens vigtigste begivenhed – uden opstandelsen, ingen kristendom. Kristeligt Dagblad skrev i dagene her op til påske, at ”påsken er kristendommens vigtigste højtid, men ikke danskernes”. Dermed refererede avisen til det faktum, at over en fjerdedel af folkekirkens medlemmer går i kirke juleaften, mens det kun er fire procent, der går i kirke Påskedag. Der præsenteres flere forskellige begrundelser herfor, og en af dem er, at påskens budskab om opstandelse er for ubegribelig for samtidens
danskere.

Så hvordan skal vi forstå opstandelsen? Det er et tilbagevendende tema, ikke kun blandt teologer, men også blandt lægfolk. Evangelisten Markus refererer Jesus for at sige, at når de døde opstår, så bliver de som engle i himlene. Men det afgørende er, at Gud ikke er Gud for de døde, men for levende (Mar 12:25-27). Så mon ikke, vi har blikket rettet mod det forkerte, hvis vi fokuserer på døden i stedet for livet? Vi kommer ikke til at kunne forstå opstandelsen. Opstandelsen skal ikke begribes, den skal vi gribes af – og det kan vi i troen. Derfor har vi brug for at komme i kirken og høre påskens ubegribelige budskab om opstandelsen, igen og igen, og det er der rig mulighed for i stiftets mange smukke kirker. På stiftets hjemmeside findes en gudstjenesteliste.