Menighedsrådsforeningen
Menighedsrådsforening

Menighedsrådsforeningen

Menighedsrådsforeningen er en sammenslutning af samtlige menighedsråd på Lolland og Falster. Foreningens formål er at støtte medlemmerne i deres daglige arbejde ved:

  • at arrangere møder, kurser og lignende, hvor menighedsrådenes virksomhed samt tidens aktuelle kirkelige spørgsmål kan drøftes
  • at støtte menighedsrådsmedlemmerne ved udførelsen af det dem betroede hverv

Forslag til kurser og debatemner får vi fra vores medlemmer og fra samarbejdet med biskop Marianne Gaarden, provstiudvalgene, provsterne og stiftsrådet.

Måske arbejder du med en problemstilling eller har nogle gode ideer, du gerne vil brede ud til flere? Sig til, vi hører efter! 

Aktuelle fokusområder:

  • Funktionspræsterne i Lolland – Falster stift – hvem, hvor og hvordan? 
  • Menighedsrådets rolle som arbejdsgiver – Landsforeningen som arbejdsgiverorganisation
  • Stiftets mange kirker – hvad skal vi bruge vores mange gamle middelalderkirker til og hvordan skal vi få råd til at passe på dem?
  • Kirkegårdenes udvikling i takt med ændring af begravelsesskikke og affolkning i landområderne.  

  

Bestyrelsen


Vedtægter


Mere  om Menighedsrådsforeningen:

Foreningen er stiftet i 1920 og er en af 42 distriktsforeninger samlet i Landsforeningen af Menighedsråd.

Foreningens bestyrelse består af 7 med­lemmer, 5 læge og 2 præster, valgt blandt med­lemmerne for en 4 års periode på første ordinære generalforsamling efter et ordinært menigheds­rådsvalg. (læge kandidater skal være valgte med­lemmer af et menighedsråd).

Stiftet har en repræsentant i Landsforeningens bestyrelse og deltager med delegerede på årsmødet.  


Kommende møder:

Mandag den 28. maj 2018
Formøde for alle stiftets deltagere i Landsforeningens årsmøde. Mødet afholdes i Pilgrimshuset, Maribo.

Bestyrelsesmøde afholdes efterfølgende.

Fredag den 8. juni - søndag den 10. juni 2018
Årsmøde i Landsforeningen af Menighedsråd. Årsmødet afholdes på Nyborg Strand.