Velkommen til Lolland-Falsters Stift
Præstepraktik

Præstepraktik

I Lolland-Falsters Stift er der tradition for, at vi inviterer teologistuderende til et kort praktikforløb i stiftet, så kommende præster får indsigt i, hvordan det er at være præst på Sydhavsøerne og opleve, at der er mange andre ting at byde på udover de attraktive præsteembeder. 

Det er gratis at deltage!
Det er muligt, fordi Stiftsrådet i Lolland-Falsters Stift har bevilget penge til formålet. Deltagerne vil blive indkvarteret hos en af stiftets præster.

Transport
Deltagerne skal selv betale for transporten til Nykøbing F og retur fra Nykøbing F eller en af Lollandbanens stationer.

Om præstepraktikken
Inden praktikforløbets start vil deltagerne blive kontaktet af en praktikpræst, og man aftaler, hvordan dagene skal forløbe. Det forventes, at man deltager aktivt i planlægningen, og at man er frisk på at være involveret i søndagens gudstjeneste.