billede sorggruppe

 

Sorggruppe i Maribo

På et tidspunkt i livet kommer vi alle ud for at miste en af vore kære. Det medfører en tom plads i livet, og ofte er det forbundet med stor sorg og savn. Det hører med til den menneskelige tilværelse. Og alligevel kan det synes uoverkommeligt at leve videre. Mange kan hente hjælp i at få lov at tale om tabet og savnet, men ofte kan det være svært at få lov til det. Vi har så travlt med så mange ting, og der kan være langt imellem de medmennesker, som giver sig tid til at lytte. Denne sorggruppe har som sit formål at give plads for sorgen ved at vi lytter til hinanden, fordi vi ved, at når sorgen får lov til at være det, den er, så får den mulighed for at forandre sig, så den ikke fortsætter med at være tung at bære.

Hvad foregår der?: Efter en indledning ved en af gruppens ledere, begynder vi arbejdet i gruppen. I indledningen bliver der gjort rede for gruppens retningslinjer, så alle kender rammerne for det, der skal foregå i gruppen.

Hvem kan være med?: Enhver, som har mistet og som ønsker at tale med andre om sit tab.

Hvem er ledere?: Sognepræsterne Elin Olsen Rasmussen, Rødby og Birgitte Flensburg, Nebbelunde-Sædinge og Maribo

Hvor og hvornår foregår det?: I Pilgrimshuset Klostergade 18-20 Maribo. 1. onsdag i måneden kl. 10.00 – 11.30

Sorggruppen mødes i forlængelse af morgensangen i Domkirken kl. 9.00 og en kop kaffe i Pilgrimshuset. Enhver er velkommen, uanset om man deltager i morgensangen eller ej.

Hvad koster det?: Deltagelse er gratis

Ønsker du at være med?: Kontakt: Elin tlf. 54601235 eller Birgitte tlf. 54601043/30911443

 

Sorggruppe for forældre som har mistet et barn ved selvmord

Deltagere er forældre fra Lolland-Falster, som har mistet et barn ved selvmord, nogle for ganske nyelig, andre har mistet for år tilbage. Der har været mødre og fældre, par og single forældre.

At mødes og snakke med nogen, der forstår éns sorg, kan være befriende for nogen og giver én tryghed. Venner og familie kan og giver oftest megen hjælp og støtte, men ..... Det at tale med om skyldfølelser, vrede, sorg og fremtid - kan være mere forståeligt for nogen, som har været, hvor du er nu.

Er du interesseret eller har du brug for flere oplysninger er du velkommen til at kontakte:

Sognepræst Hans Maaløe                                           
Østofte Gade 36,                                                             
4951 Nørreballe                                                                         
Tlf.: 21 43 91 75 / mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.                                       

 

Sorg Rødby

Plads til sorgen - sorggruppe i Rødby

På et tidspunkt i livet kommer vi alle ud fra at miste en af vore kære. Det medfører en tom plads i livet, og ofte er det forbundet med stor sorg og savnDet hører med til den menneskelige tilværelse. Og alligevel kan det synes uoverkommeligt at leve videre.

Mange kan hente hjælp i at få lov til at tale om tabet og savnet, men ofte kan det være svært at få lov til det. Vi har så travlt med så mange ting, og der kan være langt imellem de medmennesker, som giver sig tid til at lytte.

Denne sorggrupe har som sit formål at give plads for sorgen ved, at vi lytter til hinanden, fordi vi ved, at når sorgen får lov til at være det, den er, så får den mulighed for at forandre sig, så den ikke fortsætter med at være tung at bære.

Hvad foregår der?
Et møde i gruppen begynder med en kop kaffe, hvor vi får hilst på hinanden og snakket lidt om løst og fast. Efter indledningen bliver der gjort rede for gruppens retningslinjer, så alle kender rammerne for det, der skal foregå i gruppen.

Hvem er ledere?
Sognepræst Elin Olsen Rasmussen, Rødby
Sognepræst Birgitte Flensburg, Nebbelunde-Sædinge

Hvor og hvornår foregår det?
Den 2. onsdag i måneden kl. 14 - 16.30 i Rødby Præstegård, Vestergade 26, Rødby.

Hvad koster det?
Deltagelse er gratis. Alle i Lolland-Falsters Stift er velkomne.

Ønsker du at være med?
Kontakt Elin på tlf.: 54 60 12 35 eller Birgitte på tlf.: 54 60 10 43


Sorggruppe for voksne, der har mistet en nærtstående - afvikles i Sandby Præstegård

Sorgen over at miste, er en naturlig proces, men det kan være svært at håndtere alene. Vi vil gerne lægge rammer til et sted, hvor man kan møde andre som er i samme situation som en selv. Et trygt sted, hvor det er muligt at tale om det, som kan være så svært at tale med andre om, også selv om man har nær familie og gode venner. Vi ved det kan hjælpe, at tale, og at lytte til andres tanker og følelser.     Gruppen kan bestå af max 7 personer. Gruppen har mødtes en gang - men du kan stadig nå at være med! Se nedenfor hvornår de næste mødedage finder sted:


Hvornår :      Kontakt sognepræsten for nærmere oplysninger

Sted:            Konfirmandstuen i Sandby Præstegård 

Tilmelding:    Sognepræst Hanne Lund på telefon 54930054

Sygeplejerske Lene Wilken Jul Peter og sognepræst Hanne Lund står for gruppen.

 

Sorggruppe for dem, der brat har mistet, afholdes i Nykøbing F.

Tiden efter man har mistet kan føles svær at bære ikke mindst, når vi brat har mistet, den vi holdt af. I en mindre gruppe kan man tale med andre om savnet og tomheden, om sine tanker om det uretfærdige og uforståelige. Sorgen over den afdøde er smertefuld og kan fylde sindet med en følelse af forladthed og tristhed. I gruppen gives der tid til at arbejde med sorgen.

Sorg tager tid. Sorg er en naturlig reaktion på det at miste en, man holder af. Mange bliver overraskede over, hvor lang tid det kan tage at komme sig efter et dødsfald. Sorgen kan man arbejde med, men savnet vil altid være der. At give sig tid til at arbejde med sorgen kan have stor betydning for, hvordan hverdagen kommer til at fungere senere.

Ofte vil mennesker omkring en have svært ved at forstå langsommeligheden og trætheden samt forvente, at nu må man da snart være kommet over det, derfor kan samtale med andre i samme situation være en hjælp.

Samtalegruppe – sorggruppe

I en mindre gruppe kan den enkelte ved samtale bearbejde sin sorg, og finde nye muligheder i sit liv. Gruppen vil mødes hver tredje uge og vil blive ledet af sognepræsten. Samtalerne er fortrolige.

Gruppen mødes i Klosterstræde 3 efter aftale. Deltagelsen kan dreje sig om et forløb på 3-4 måneder. Man kan begynde efter den indledende samtale med sognepræsten, der afdækker om det er den rette hjælp. Deltagelse er gratis.

Henvendelse sker til:  

Sognepræst Lill Arendt Hemmingsen          
Klosterstræde 3, 4800 Nykøbing F

Tlf.: 51 80 00 83 - Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Sorggruppe for efterladte, afholdes i Nykøbing F.

Tiden efter man har mistet kan føles svær at komme igennem. Tomheden og sorgen over den afdøde er smertefuld og kan fylde sindet med en følelse af forladthed og tristhed. Når vi mister en, der stod os nær, kan sorgen følge med i livet længe efter.

Sorg tager tid. Sorg er en naturlig reaktion på det at miste en, man holder af. Mange bliver overraskede over, hvor lang tid det kan tage at komme sig efter et dødsfald. Sorgen kan man arbejde med, men savnet vil altid være der.

At give sig tid til at arbejde med sorgen kan have stor betydning for, hvordan hverdagen kommer til at fungere senere. Ofte vil mennesker omkring en have svært ved at forstå langsommeligheden og trætheden samt forvente, at nu må man da snart være kommet over det, derfor kan samtale med andre i samme situation være en hjælp.

Samtalegruppe – sorggruppe

I en mindre gruppe kan den enkelte ved samtale bearbejde sin sorg, og finde nye muligheder i sit liv. Gruppen vil mødes hver anden uge og vil blive ledet af sognepræsten. Samtalerne er fortrolige.

Gruppen mødes i Klosterstræde 3 efter aftale. Deltagelsen kan dreje sig om et forløb på 3-4 måneder. Man kan begynde efter den indledende samtale med sognepræsten, der afdækker om det er den rette hjælp.

Deltagelse er gratis.

Henvendelse sker til:

Sognepræst Lill Arendt Hemmingsen
Klosterstræde 3, 4800 Nykøbing F

Tlf.: 51 80 00 83 - Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

   
© Lolland-Falsters Stift