Af biskop Steen Skovsgaard

Jeg stod tidligt op for at sætte flaget op. Klokken var godt 6, og vejret var smukt og stille. På den anden side af vores høje hæk hørte jeg et par unge fyre, som gik og snakkede højlydt. De var øjensynligt på vej hjem fra en lang og hyggelig fest. Stemmerne var højrøstede, og de havde nok også fået en tår over tørsten. Jeg begyndte at sætte flaget op, og da flagsnoren slog mod flagstangen, hørte de det.

Stemmerne forstummede, og pludselig brød den ene af dem ud i sang. Han sang første vers af: ”I Danmark er jeg født”, og jeg blev stående og lyttede. Jeg glædede og undrede mig i mit stille sind over, at han kunne hele verset udenad. Og da han var færdig, sagde han højt til sin kammerat: Det er Grundlovsdag i dag! Så han vidste også, at det var Grundlovsdag, og jeg tænkte: Så står det sandelig ikke så galt til med de unges kultur, som man hører. Min datter fortalte mig dog senere, at han helt sikkert kender sangen fra gruppen: ”The Outlandish”, som har den på sit repertoire.

Senere på dagen fejrede vi Grundlovsdag i bispehaven. Det er en tradition, som jeg indførte, da jeg blev biskop for 5 år siden, og det er hvert år et velbesøgt arrangement, som er naturligt at afholde i D.G. Monrads gamle have. I år var det museumsdirektør Ulla Schaltz, som holdt grundlovstalen. Der var som sædvanlig også et spillemandsorkester, som spillede til sangene, og der var folkedansere, som dansede og bød os alle op til dans.

Men netop i år havde vi besøg af flere muslimske kvinder og deres børn, som hyggede sig i haven og glædede sig over at være med til arrangementet. De var blevet inviteret af en frivilliggruppe, som mente, at det ville de sikkert kunne have glæde af at deltage i. Da der blev budt op til dans, var der flere af de muslimske kvinder, som deltog i dansen. Så hér i Monrads gamle have fik jeg for første gang, siden min tid som sognepræst i Gellerup, lov til at danse med muslimske kvinder.

Dagen efter fik jeg denne mail fra den ene af kvinderne, som skrev:

”Kære Steen Skovsgaard. Tak for dejlig dag og tak for acceptabel dans med os. Jeg er en udlænding, men i går føle mig ikke jeg er udlænding. Tusind tak.”

Og så havde hun vedhæftet flg. digt: 

Kære min Gud 

Min gud...jeg ved, man må kravle, før man kan gå.

Min gud...jeg håber, jeg kan vænne mig til stedet og vejret. 

Min gud...det blæser altid. Når det regner, er det koldt.

Min gud...Havet ligger ikke langt væk.

Min gud...Jeg kan gå tur ved havet, som jeg gerne vil.

Min gud...det er som om, jeg er luft. 

Min gud...det er sådan, jeg føler mig. 

Min gud...som luft. Ja. Ingen ser mig.

Min gud...Danmark er et meget smukt og gammelt land. 

Min gud...jeg savner mit arbejde og nogen at tale med.

Min gud...jeg savner min mor.

Min gud...jeg føler, at jeg går ved siden af mig selv.

Min gud...Det er så mærkeligt med disse lange, tomme dage.

Min gud...Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave. 

Min gud...læse, læse, læse og se fjernsyn.

Min gud...jeg taler ikke dansk som en dansker. 

Min gud...jeg er ikke dansker i deres øjne. 

Min gud...jeg er flygtning, udlænding.   

Min gud...hvad skal jeg gøre .        

Jeg sommetider kun snakker med min gud.

Batoul

Fotoserie fra grundlovsmødet i bispehaven 2010

Efter Ulla Schaltz´s tale var der pause, og her kunne de omkring 75 fremmødte købe kaffe og kage og / eller tage på en ekspedition ind i den store, vedbenddækkede høj i bunden af bispehaven, som D. G. Monrad skal have ladet opføre som "legehus" for sine børn.

Som tidligere år spillede De grønne Spillemænd herefter op til folkedans, som Folkedanserne, Nykøbing F., lagde for med, men efterhånden fik de fleste inddraget i, så plænen efterhånden fik de hyggelige mærker af dansende fødder, som biskop Skovsgaard hvert år så efter med glæde, som han sagde.

Med sommersalmen "Det dufter lysegrønt af græs" og Fadervor sluttede grundlovsmødet 2010 i bispehaven.