Samvirkende

Samvirkende menighedsplejer inviterer til temakursus torsdag den 28. september 2017 i Sognets Hus, Kirkestræde 6, 4930 Maribo.

 

Oplev en inspirerende dag sammen med andre ildsjæle. Alle har de noget på hjertet og historier, som de vil dele med dig! Historier som du kan ”oversætte” og bruge i din egen hverdag og i det sociale arbejde i kirken. Vi tilbyder dig kort sagt en dag fyldt med passionerede indlæg og inspiration.Oplev en inspirerende dag sammen med andre ildsjæle. Alle har de noget på hjertet og historier, som de vil dele med dig! Historier som du kan ”oversætte” og bruge i din egen hverdag og i det sociale arbejde i kirken. Vi tilbyder dig kort sagt en dag fyldt med passionerede indlæg og inspiration.Et kursus, hvor du får ”redskaber” og ideer med hjem, som du kan bruge i din hverdag i forbindelse med nye aktiviteter i jeres kirke.Hvem kan deltage?Alle med interesse i det frivillige sociale arbejde i kirken. Frivillige og ansatte der gør en forskel lokalt.Hvad kan du lære?Vores mål er at give dig mod til selv starte nye aktiviteter til gavn og glæde for andre mennesker. Deltagernes egne erfaringer vil blive inddraget og der er mulighed for refleksion undervejs.

Program:

Kl. 09.00  Ankomst, kaffe og brød
Kl. 09.30  Velkomst og morgenandagt
Kl. 10.00  Oplæg og inspiration fra Samvirkende Menighedsplejer og lokale ildsjæle
Kl. 12.30  Frokost

Kl. 13.30  Fortsættelse af formiddagens program og fokus på lokale muligheder

Kl. 15.30 - 16.00 Afslutning

Kursusleder er Mei Petersen, konsulent hos Samvirkende Menighedsplejer.
Undervisere er konsulent Helle Engelsborg Olsen og konsulent Mei Petersen.

Se invitationen her og læs mere om tilmelding, pris m.v.

Om underviserne:
Helle Engelsborg Olsen, sygeplejerske og besøgstjenesteleder fra Samvirkende Menighedsplejers Fælleskontor i Valby. Ensomhed findes ikke kun hos gamle mennesker, men der er særlige udfordringer med at bevare sit sociale netværk i alderdommen. Bliver man gammel nok, mister man de mennesker, man har delt livet med og har ofte ikke ressourcer til selv at skabe nye relationer. Derfor er det vigtigt ,at vi som kirke husker de gamle mennesker og har noget at tilbyde dem.

Helle invitere et par frivillige med. De vil fortælle om deres arbejde på ældreområdet.

Mei Petersen, koordinator og konsulent for arbejde med børn, unge og udsatte børnefamilier hos Samvirkende Menighedsplejer. Mei fortæller, hvorfor netværk for udsatte børnefamilier er en vigtig diakonal opgaver, samt hvilke erfaringer Samvirkende Menighedsplejer har med dette arbejde.

Frivillig Lisbet Jensen, formand for Nykøbing Falster Sogns Menighedspleje. Lisbet fortæller om arbejdet med og i Kirkens Genbrug i Nykøbing Falster.

 

   

Det sker  

   
© Lolland-Falsters Stift