Biskop landemodeberetning

Det er i år 12. gang, at jeg skal aflægge en landemodeberetning. Det er som bekendt også den sidste. Normalt handler beretningen om det forløbne år, hvad der er sket af store og små begivenheder, tanker og planer for fremtiden og så en tak til samarbejdspartnere. Beretningen plejer at blive præsenteret med et imponerende powerpointshow, som Nils Roland har lavet. Og umiddelbart efter sommerferien udkommer beretningen så normalt som et årsskrift sammen med stiftsrådets beretning og andre artikler.

 

I år bliver det lidt anderledes. Den skriftlige beretning er nemlig allerede skrevet og trykt og ligger på bordene. Den vil blive udsendt til præster og menighedsråd allerede én af de nærmeste dage. Det er blevet en års- og afskedsberetning, som har fået titlen: Hvad var det dog er skete? Jeg vil gerne takke stiftsrådet for, at I var med på at lade denne årsberetning være mit personlige tilbageblik på de 12 år, hvor jeg har været biskop i Lolland-Falsters Stift. Det er en beretning, hvor jeg har valgt at sætte fokus på det overraskende, uventede, glædelige, sjove og skæve, som er sket i Lolland-Falsters Stift i årenes løb. Tak til Nils Roland og grafiker Mette Glyholt for et inspirerende godt samarbejde.

Landemodet er i år desuden udvidet med deltagelse af vores børn og svigerbørn, min søster og svoger og venner fra nær og fjern. Derudover er der repræsentanter for de danske biskopper, Færøernes biskop, Jogvan Fridrikson og Ingeborg Midttømme, som er biskop i Molde Stift i Norge – og endelig kirkeministeriet v. Steffen Brunes. Der skal lyde en særlig velkomst til jer – for jeg er meget glad og rørt over, at I alle har taget den lange vej for at deltage i afskedsgudstjenesten og dette landemode. Jeg kunne godt have tænkt mig at servere lidt mere end kaffebordet, men økonomien tillader det desværre ikke.

Jeg vil indlede beretningen med et Monrad-citat:

”Det er et mageløst embede at være biskop i Lolland-Falsters Stift” – skrev biskop Monrad til sønnen Viggo på New Zealand den 24. juli 1880 om arbejdet som biskop – og fortsatte: ”Jeg glæder mig både til at tage ud på visitats og til at komme hjem til kirkefædrene og Emmy (altså Monrads anden kone). Det er et mageløst embede - jeg ville ikke bytte det for noget andet. Her er så lidt at bestille, ikke mere end hvad der behøves til at forfriske efter studiet. Hvor længe jeg imidlertid kan blive i dette mageløse embede, ja det ved vor herre. Mit hjerteonde er nemlig tiltaget i betydelig grad. Det er i øvrigt ikke uden fordele således at blive hver dag mindet på en følelig måde om livets usikkerhed.”

Det er et mageløst embede at være biskop her i stiftet. Det er sikkert og vist. Og det er det stadig. Og det er rigtigt, at visitatserne og møderne med præster, menighedsråd og menigheder er noget af det bedste og mest meningsfulde. At møde og opleve jeres engagement og kærlighed til kirken og fællesskabet, er noget af det mest opmuntrende.

Det er også mageløst at være en del af en stiftsadministration, som i den grad fungerer med stiftskontorchef Carsten Kruse i spidsen. Det er en professionel, arbejdsom, munter og omsorgsfuld arbejdsplads. Kaffen står klar om morgenen, der er altid gjort rent, sekretær, stiftskontorchef og medarbejdere er omkring én som en ringmur med omsorg og støtte. Det er en stor glæde at være en del af dette superteam.

Det er også – som Monrad skriver - mageløst, at der som biskop er tid til fordybelse og tid til at skrive.

Noget af det mest mageløse som biskop er vel nok - sammen med provster og menighedsråd - at være med til at ansætte nye præster. At holde møder med menighedsråd om stillingen, at tale med ansøgere, at få lov til at afholde bispeeksamen og ordinere nye præster og give dem gode ord og ønsker med på vejen, det er ganske enkelt mageløst.

Den 28. maj havde jeg min sidste og ordination nr 25. I den forbindelse vil jeg, som jeg plejer, nævne de præster, som i årets løb er fratrådt og tiltrådt embederne. Og hvis præsterne er til stede kan de jo lige rejse sig op, så vi kan se, hvem det drejer sig om:

       

Tilgang

     

Karin Andersen

Barselsvikar - Nysted-Vantore

jul-16

 

Dorte Hedegaard

Nordvestfalster

1. oktober 2016

 

Kathrine Asklund Brorsen

Nykøbing F

1. januar 2017

 

Rebecca Maria Brandt Kristensen

Søllested-Skovlænge-Gurreby

15. marts 2017

 

Laura Brøchner Mogensen

Barselsvikar - Søllested-Skovlænge-Gurreby

1. juni 2017

 
       

Afgang

     

Karin Langballe

Nordvestfalster

30. september 2016

 

Dorte Hedegaard

Studenterpræst

30. september 2016

 

Pia Hjort Nielsen

Søllested-Skovlænge-Gurreby

1. december 2016

 

Rebecca Maria Brandt Kristensen

Utterslev-Herredskirke-Løjtofte

14. marts 2017

 

Provst Anne Birgitte Villadsen

Radsted-Tårs /Lolland-Østre Provsti

30. juni 2017

 

Hanne Lund

Sandby-Branderslev

1. juli 2017

 

Lars Oliver Stuhr

Nørre Alslev-Nørre Kirkeby

31. august 2017

 

Vi har i årets løb fået flere forskellige funktionspræster og lidt omrokeringer i stiftet. Dorte Hedegaard har været studenterpræst men valgte sidste år at søge stillingen i Nordvestfalster, hvor hun nu er sognepræst med særlig tilknytning til Kirken på landet arbejdet. I stedet blev Katrine Brorsen ansat i Dortes stilling i Nykøbing Sogn med særlig forpligtelse som korshærspræst. Og ungdomspræstefunktionen, som Dorte hidtil har udfyldt, er i stedet blevet tillagt Hans Maaløe, Østofte Sogn.

Måske bør jeg understrege at disse forskellige funktioner alle er forhandlet på plads både med menighedsråd, præster, provster og de forskellige institutioner, og hvis jeg skal blive i sprogbrugen, så er det også mageløst at opleve den velvilje, som der er hele vejen rundt, for at få det til at hænge sammen og give mening.

Storstrøms fængsel er ved at være færdig og vil stå indflytningsklar til efteråret, hvis det er det rette ord. Det er én af de opgaver, som venter, dels at indvie kirkerummet, dels at få ansat en fængselspræst. Og det er vel at mærke ikke en stilling som kommer til at belaste vores præstebevilling.

På nuværende tidspunkt er der flere ledige stillinger: Det drejer sig om Utterslev, Herredskirke, Løjtofte pastorat, Sandby Branderslev Pastorat, samt provstestillingen i Lolland-Østre Provsti. Disse stillinger har jeg valgt at overlade til min efterfølger at være med til at besætte – eller overveje, hvad der skal ske. Nr. Alslev pastorat bliver ledig fra 1.9. – og her har jeg efter ønske fra menighedsrådet valgt at opslå stillingen, og vil så sammen med provsten og den nye biskop overveje, hvordan ansættelsesproceduren skal foregå.

Med hensyn til præstebevillingen kan vi glæde os over, at vi på nuværende tidspunkt ikke skylder noget til de øvrige stifter.

Vi kan også glæde os over, at kirketællingerne viser et fortsat fald i antallet af messefald – og en stabil gudstjenestedeltagelse. 

Lolland-Falsters Stift er stadig et attraktivt sted at blive præst. Vi har et tilstrækkeligt antal ansøgere og har i mange år ikke været nødt til at genopslå stillinger. Der er mange, som har spurgt, hvordan det kan være. Nogle mener, at det er fordi København ligger så tæt på. Andre at det skyldes vores præstepraktik, hvor vi hvert år inviterer unge teologistuderende til stiftet for at opleve det kirkelige liv her hos os. Men dybest set er grunden jo, at præster og menighedsråd er med til at fortælle og vise, at Lolland-Falsters Stift er et sted, hvor det er godt at være præst og kirke. Her er gode præster, som forstår at værdsætte området, og som udstråler en glæde over det kollegiale samarbejde og opgaverne og området. Jeg vil gerne takke jer for jeres engagement, og den opbakning, som I møder hinanden og provst og biskop med. Der hersker en rigtig god kollegialitet, hvor vi ikke har oplevet eller hørt om eksempler på den mobning, som er så omtalt for tiden.

Provstearbejdet er i de senere år blevet mere og mere omfattende. Jeg vil gerne sige provsterne tak for jeres indsats og for det forløbne år, som bl.a. bød på en tur til Færøerne. Det blev på mange måder en udbytterig tur, hvor vi dels lærte og hørte om degnegudstjenester, om udkantsproblemstillingerne set fra Nordatlanten, og vi fik lejlighed til at gøre os mange gode overvejelser om kirken på landet.

Tak til menighedsrådene, for jeres store og frivillige arbejde. For jeres engagement og kærlighed og omsorg for kirker og præstegårde. Uden velfungerede menighedsråd, som støtter og bakker op om både kirkens ydre og indre rammer, ville det slet ikke kunne lade sig gøre at få det kirkelige liv og samarbejde til at fungere.

Tak til medarbejderne ved kirkerne, og for jeres indsats. Ofte hører vi det omtalt som et arbejde, der ikke er så synligt. Men det er ikke rigtigt. Det er meget synligt, hvordan kirkegården er passet, hvordan kirken er rengjort, hvordan blomsterne ser ud, og hvordan oblaterne og vinen smager – og hvordan kordegn og kirkesanger optræder. Og her synes jeg vi oplever en stolthed og omhyggelighed, som er værd at fremhæve.

Tak til stiftsamtmand Helle Haxgarth for vores samarbejde. Det er en stor glæde at opleve, hvordan du – midt i dine mange andre opgaver - altid prioriterer forholdet til stiftet, og at du altid er til rådighed for mig og stiftet med råd og dåd. Og at du er med her i dag, hvor du ellers skulle have været med på dronningens sommertogt, fortæller alt om, hvor meget du investerer i vort samarbejde.

Tak til stiftsrådet med formand Bent Normann Olsen i spidsen – for godt og tillidsfuldt samarbejde igennem de mange år.

Tak også til konsulenterne, og for det gode arbejde, som I gør for at rådgive og vejlede os.

Så vil jeg endelig også sige tak til alle de mange andre, som jeg har haft med at gøre i årets og årenes løb: Bestyrelsesmedlemmer – frivillige – erhvervsfolk – kunstnere - politikere – journalister – gymnastikkammerater – kortvenner og de mange andre samarbejdspartnere.

Og sidst men ikke mindst tak til Susanne, min kone som har stået last og brast igennem alle årene. Uden dig var det aldrig gået!

Bispevalg

Og så et par ord om årets begivenhed, nemlig bispevalget. Det er jo både tankevækkende og opmuntrende at følge en bispevalgkamp fra sidelinjen. Det var en glæde at opleve, at hele 4 kvalificerede kandidater meldte sig som interesserede i at påtage sig opgaven som biskop. Det fortæller noget om, at vi har et godt og attraktivt stift, som også på det plan kan tiltrække interesserede. Det er også opmuntrende at opleve den livlige debat, de mange tanker og ønsker for stiftet og fremtiden.

Umiddelbart efter at bispevalget var blevet udskrevet fandt bispegårdens gartner en gammel smuk trappe op til toppen af bispehøjen i haven. Det er en trappe, som sandsynligvis har været der fra starten, men som bare har været groet helt til i mange år. Men nu er den gravet frem. Det er mærkeligt at tænke på, at den har ligget der i så mange år, uden at nogen har vidst det. Det kan fortælle mindst to ting. For det første kan det være en understregning af stiftets motto: Ex contemplatione innovatio – fra fordybelse kommer fornyelse. Ved at grave ned i fortiden og grave de gamle brønde fri kan vi finde frem til noget nyt og spændende og brugbart, som har været skjult og sandet til. Men det kan også fortælle, hvorfor det kan være en god ide, at der kommer nye kræfter til. Nye øjne ser noget, som de gamle øjne har vænnet sig til: Nye muligheder, nye stier, nye opgaver. Derfor er det også godt – efter min mening – at biskoppen ikke bliver siddende alt for længe. Jeg har selv argumenteret for, at biskopper burde åremålsansættes, og at 12 år er et rimeligt tidsrum, med mulighed for en retræteordning. Jeg vil i den forbindelse takke kirkeministeriet med Steffen Brunes i spidsen for den velvilje, som jeg har mødt ikke alene i årenes løb – men også her til slut, hvor vi har forhandlet min retræteordning. Jeg glæder mig meget til at kunne fordybe mig i mit kommende phd-studium, som skal handle om en sammenligning af Jesu genkomst i islam og kristendommen.

Efter de mange taler fik forsamlingen et aller allersidste Monradcitat, som Steen Skovsgaard gjorde til sine egne ord:

”Jeg måtte jo være meget utaknemlig, når jeg ikke var glad over al den velvilje, der er vist mig, men der er noget flovt og ubehageligt ved at få behageligheder sagt lige i synet, og derfor blander der sig i min glæde en følelse af tilfredshed med, at alt nu er vel overstået.”

Forsamlingen sluttede dagen af med at udbringe et trefoldigt Hurra for Lolland-Falsters Stift.

Landemode- og afskedsberetningen kan læses her.

 

   

Det sker  

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
   
© Lolland-Falsters Stift