Kirkeligpris 2017
Dagmar Viftrup modtager initiativprisen på forbønsgruppens vegne.

Af biskop Steen Skovsgaard

Ved årets landemode plejer vi at uddele en kirkelig initiativpris. Formålet med prisen er at honorere et særligt godt initiativ, som andre sogne/pastorater kan have glæde af. Initiativet kan være et hvilket som helst arrangement, møde, gudstjeneste m.v., som er afprøvet med succes i sognet/pastoratet. Prisen uddeles på det årlige landemode og består i et kors, doneret af Den gamle smedje i Sakskøbing.

Da det er mit sidste landemode gav stiftsrådet mig lov til frit at vælge, hvem der i år skulle modtage prisen. Og det var faktisk ikke så svært, som man skulle tro. Prisen gik til en gruppe og et initiativ, som der ikke skrives så meget om, og som heller ikke gør så meget væsen af sig. Det er et initiativ, som nogle måske synes er underligt. Andre vil sige, at det er betydningsløst. Nogle vil ryste på hovedet. Andre krummer tæer.

 

Men når jeg valgte at tildele denne gruppe årets initiativpris er det fordi det nok er et af de vigtigste kirkelige initiativer, man kan tænke sig. Jeg ved, at der findes andre lignende grupper i stiftet, men nu bliver det så denne gruppe, som skulle have initiativprisen.

Det drejer sig om en lille bede- eller forbønsgruppe her i Maribo, som ledes af Dagmar Viftrup. Jeg fortæller også om gruppen i årsberetningen – og om hvordan jeg for 10 år siden kom i kontakt med den. Eller rettere: hvordan de kom i kontakt med mig. Dagmar sendte et brev til mig august 2007, hvor hun bl.a. skrev: "Vi er 6-7 piger – alle over 70, der hver tirsdag mellem 14-15.30 samles her i min lille stue for at takke og lovprise Gud og gå i forbøn for aktuelle emner i vor by, landsdel, ja hele Danmark, dem ude i verden, der bliver forfulgt p.gr.a. deres tro på Jesus. Vi beder om, at vi kristne må blive/være fyldt af Helligånd og ild, så vi bliver mere synlige i tiden, vi lever i. Ja, der er såmænd emner nok, bare på forsiden af avisen eller TV.

Vi beder meget for folk i høje stillinger, deriblandt vores biskop med familie…Vi er ganske vist en ynkelig lille flok, alle over 70. En næsten blind, én har Parkinsons sygdom, vi er to, der har sklerose. En kan ikke forstå, at hun lever endnu, to har dårlige rygge. Men gruppen har bestået i 10 år, og vi agter at fortsætte. Vi bliver selv velsignet og har fået mange bønnesvar.

Vi ønsker bare at være et lille bitte hjørne af Herrens vingård."

Den gruppe og det initiativ synes jeg fortjener initiativprisen. Jeg takker for den glæde og trofasthed, som I har udvist, hver gang jeg har gjort brug af jer. Det har været og er en tryghed og en vigtig drivrem for ethvert kirkeligt arbejde, engagement og initiativ at der er nogle som husker at bede om Guds hjælp og velsignelse.

Jeg har selv haft lejlighed til for nogle år siden at deltage i et eftermiddagsmøde, og det var bestemt ikke et kedeligt møde, hvor man sad og krummede tæer eller for den sags skyld manglede ord og forbønsemner. Det er en økumenisk gruppe, hvor der bl.a. også var en katolik til stede, og man tog emner fra en krukke, læste op, tilføjede lidt selv, og var i en helt naturlig dialog med Gud og med hinanden.

Tak til jer og tak at I har lovet at fortsætte, så længe I kan trække vejret. Jeg håber at denne initiativpris kan være til inspiration for andre, så vi kan lære af jer og jeres naturlige og umiddelbare måde at tale om og praktisere forbønnen på.

Til lykke med prisen – må Gud forsat velsigne jeres lille svage – men åndeligt stærke – gruppe.

   

Det sker  

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
24
25
26
27
28
29
30
31
   
© Lolland-Falsters Stift