Vor Frue Kirke Vordingborg 3
Vordingborg Kirke. Foto: Olav Sejerøe

Et reformationsfejringsprojekt fra Sjællands Kirkemusikskole: "GUDSTJENESTER med TIDSVINDUER".

Som led i markeringen af reformationsjubilæet i 2017 har Sjællands Kirkemusikskole sat sig i spidsen for et projekt, der viser den historiske udvikling omkring den danske højmesse fra reformationen i 1536 og frem til i dag, og Sjællands Kirkemusikskole ser sammen med de implicerede kirker og de implicerede kirkers præster og organister og ørige ansatte frem til realiseringen af et forløb hvor

  • fem århundreder synliggøres ved
  • fem gudstjenester i
  • fem kirker ud over Sjælland: Roskilde, Vordingborg, Holbæk, København (Vor Frelsers Kirke) og Haslev

Den danske højmesseordning bygger på en lang tradition, der rækker tilbage til de først århundreder efter Kristi fødsel og den danske højmesseordning står således på skuldrene af mange århundreders gudstjeneste-ordninger.

Skiftende tiders ordninger på en og samme tid viser fællestræk og tidstypiske særpræg. Såvel fællestræk som tidstypiske særpræg står stærkt. Samlet set står fællestrækkene gennem de seneste fem århundreder  stærkt, og en højmesse fra et tidligere (efterreformatorisk) århundrede i dansk tradition kan nok umiddelbart virke anderledes, men dog på ingen måde fremmed eller helt igennem uigenkendelig. Det synliggør i sig selv, at den danske gudstjenesteordning i dag indgår som led i en levende tradition og står som en foreløbige slutsten på en lang udvikling.

Den påtænkte synliggørelse tager form af fem gudstjenester i fem forskellige kirker på Sjælland, hvor de fem gudstjenester med basis i den nugældende gudstjenesteordning knytter an ved og lukker ”vinduer” op tidligere tiders gudstjenesteordninger og salmebøger fra de fem århundreder fra 1517 / 1536 og frem til seneste danske gudstjenesteordning fra 1992.

Oplæg og basismateriale til projektet er udformet af en arbejdsgruppe bestående af lektor emer. og komponist Nils Holger Petersen, provst emer. Holger Villadsen og rektor Ole Brinth, mens de enkelte gudstjenester planlægges og forestås af præst, organist og øvrige medarbejdere ved de medvirkende fem kirker.

5 tider

De fem århundreder rummer hver især markante og skelsættende hændelser inden for liturgi og salmesang – hændelser, der finder udtryk og nedslag i skiftende gudstjenesteordninger og / eller salmebøger.

I 1500-tallet ser vi således Kirkeordinansen (1537/1539), Peder Palladius’ Alterbog 1556, Thomissøns Psalmebog 1569 og Jesperssøns Graduale 1573, og i 1600-tallet kommer nye ordninger og salmer ind med Kirkeritualet 1685, Bagges Alterbog 1688, Kingos salmebog og Kingos Graduale. 1700-tallets første halvdel er kendetegnet ved Pontoppidans Salmebog og den tilknyttede koralbog (Breitendich) mens anden halvdel er præget af nye strømninger, der bliver synlige i Schiørrings koralbøger og frem for alt i Evangelisk-kristelig Psalmebog 1798.  1800-tallet spænder over flere og delvist forskellige retninger inden for salmesangen såvel på tekstsiden som på melodisiden, mens det gryende 1900-tal i særlig grad præges af liturgisk nyorientering med bl.a. de autoriserede ritualer fra 1912.

På den baggrund er der fastlagt fem tidsperioder, som de fem gudstjenester åbner ”vinduer” ind til.

5 Gudstjenester i 2017

Synliggørelsen af en levende traditions historiske rødder finder sine bedste rammer inden for denne levende traditions egne rammer – dvs. inden for rammerne af en gudstjeneste anno domini 2017.

Det er på denne baggrund en bærende ide, at alle fem gudstjenester i udgangspunktet, er gudstjenester, der bygger på den nugældende danske gudstjenesteordning fra 1992. De tidligere ordninger fra de tidligere århundreder kommer til syne undervejs i forløbet gennem indlagte ”vinduer”.

Ved at tage afsæt i den nuværende gudstjenesteordning sikres en umiddelbar genkendelighed samtidig med at der lægges afstand til en gold historiseren, hvor man ”opfører” en historisk form af en gudstjeneste. Alle fem gudstjenester, der indgår i synliggørelsen af den historiske udvikling over de fem århundreder, står på den baggrund som naturlige led i de aktuelle sognes kirkelige og gudstjenestelige liv - fire af de fem gudstjenester ligger således på højmessens plads og står således som det aktuelle sogns højmesse på den konkrete søndag.

De fem gudstjenester vil have ”vinduer” såvel til tidligere liturgiske former, herunder bønner, som til tidligere salmer og syngemåde(r), korsungne led og prædikenformer m.m.

Alle gudstjenesteordninger i dansk tradition har i udgangspunktet rummet de klassiske messeled, der kendes fra den latinske messe og videreføres med Luthers gudstjenesteordninger. Det vil i nærværende sammenhæng sige, at der er mulighed for at lade et ”vindue” åbne sig over for tidligere former af de to klassiske led Kyrie (”Herre, forbarm dig”) og Gloria (”Ære være Gud i det højeste”), som også er en mulighed i en danske højmesse i dag. Trosbekendelsen står som et andet centralt led, der set gennem tiderne har antaget forskellige former og f.eks. i en længere periode har være sunget som salmen ”Vi tro, vi alle tro på Gud”, der stadig, til trods for en endog meget beskeden praktisk brug, ses i salmebogen i dag som nr.  437. I forbindelse med nadveren kan der åbnes ”vinduer” til tidligere former af  bl.a. Hellig-sangen, ”O du Guds lam”, uddelingsord m.m.

Gudstjenestens foreskrevne bønner spændende fra Fadervor over kollekter og nadverbøn til kirkebøn har som alt andet i gudstjenesteordningerne tidstypiske træk, med skiftende vægtlægninger præget af tidens teologi og samfundsorden. Gudstjenesteordninger og alterbøger fra reformationen og frem til i dag har i et vist mål fælles gods i de indledende kollekter, der i perioder grundlæggende bygger på de middelalderlige Missale-kollekter og Veit Dietrich-kollekterne fra reformationsårhundredet. Kirkebønnen ses i stærk varierende skikkelser gennem århundrederne og har med deres udtryk for samtidens samfundsorden, med et til tider ganske stærkt tidspræg, der kan byde nutiden imod.

De skiftende gudstjenesteordninger og en skiftende kirkemusikalske praksis viser en stærkt vekslende vægtlægning på og interesse for messesang. Hvor messesang er foreskrevet i de tidligste ordninger som obligatorisk, møder man  – f.eks. i 1700-tallets anden halvdel – røster imod denne praksis, og her ses fremtrædende teologer, der indtager det standpunkt, at messesang er en i alle måder ikke anbefalelses-værdig liturgisk praksis. I det omfang messesang har været anvist og foreskrevet, eller blot anvendt som en mulighed, har skiftende musikalske iklædninger været bragt i anvendelse. Anvendelse af messesang er et yderligere ”vindue” til tidligere liturgiske praksis, og her vil der, i det omfang messesang vælges til, være mulighed for at anvende tidligere messetoner – f.eks. i den gudstjeneste der har ”vindue” til 1800-tallet de såkaldte ”Wibergske”-messetoner.

Salmesangen er bærende for gudstjenesten i dag, præcis som den har været det gennem alle efter-reformatoriske danske gudstjenesteordninger. En del salmer har været sunget gennem alle århundrederne og her, specielt når det drejer sig om oversættelser, taget form og farve af samtiden. Salmer som ”Aleneste Gud i Himmerig”, ”Af dybsens nød” og ”Nu bede vi den Helligånd” har stået centralt i flere gudstjenesteordninger fra de tider, hvor gudstjenesteordninger indeholdt fast salmer i større tal. Skiftende tiders oversættelser er sprogligt anderledes uden at være uforståelige, og spejler tidernes skiften. Som ”vindue” til tidligere tider i danske gudstjenestetradition vil salmer i tidligere oversættelser give indtryk af skiftende teologisk observans og tankesæt.

Et ”vindue” kunne her tage form af et mere eller mindre tidstypisk salmevalg, der tager højde for hvilke salmer den konkrete tidsperiode kendte og anvendte, og vil på sin side bidrage til synliggørelse af ligheder og forskelligheder.

Salmesangen har i århundredernes løb i et vist mål være genstand for skiftende melodibrug. Man kan her f.eks. pege ”Lovet være du Jesus Krist” (DDS 108), der i dag oftest synges på en melodi fra 1800-taller, der på et tidspunkt har gjort sig gældende på bekostning af den oprindelige melodi Førreformatoriske leise, og Grundtvigs ”Hil dig frelser og forsoner” (DDS 192), hvor de to melodier af henholdsvis Hofmann og Laub har stået som melodiske og til dels også teologisk-musikalske alternativer.

Et nok så markant tidspræg end den konkrete melodibrug, kan aflæses i skiftende tiders brug af orglet som salmeledsagende, og – ikke mindst! – salmetempo, og i tilrettelæggelsen af de fem gudstjenester vil der være mulighed for at overveje åbne ”vinduer” til såvel tidligere melodibrug som tidligere syngemåde(r).

Kirkekoret har i de forløbne fem århundreder fra reformationen til i dag haft vekslende roller inden for de skiftende liturgiske rammer. De tidligste ordninger foreskriver – i hvert fald for bykirkernes vedkommende – liturgiske ordninger, der forudsætter kor-medvirken, mens senere ordninger og senere praksis i højere har fokus på menighed, kirkesanger/degn og præst som vokale, kirkemusikalske ”aktører”.

5 Kirker

Hver af de fem gudstjenester er henlagt til en kirke på Sjælland, og en kronologiske rækkefølge i et forløb med to gudstjenester i februar og tre i september- oktober.

Roskilde Domkirke lægger for d.5. februar 2017 med en højmesse med ”vindue” til 1500-tallet, og søndagen efter – d. 12. februar 2017 – følger Vordingborg Kirke op med en højmesse med ”vindue” til 1600-tallet.

I september 2017 – nærmere bestemt d. 24. september 2017 -  går Skt. Nikolai Kirke i Holbæk ind i forløbet med højmesse med ”vindue” til 1700-tallet, og søndagen efter  - d. 1. oktober - er der højmesse i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn med ”vindue” til 1800-tallet.

Lørdag d. 7. oktober runder Haslev Kirke forløbet af med en gudstjeneste, hvor der er åbent ”vindue” til 1900-tallet.

Hent flyer her.

Yderligere oplysninger hos rektor Ole Brinth, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 29 10 34 18.

Et reformationsfejringsprojekt

”GUDSTJENESTER med TIDSVINDUER”

   

Det sker  

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
24
25
26
27
28
29
30
31
   
© Lolland-Falsters Stift